ONLINE-DOKUMENTATION – QUICKCERT I EN NØDDESKAL

QuickCert blev indført i 2004 som en prisbillig online-certificeringsløsning for eksportører. Dengang var hånd- eller maskinskrevne dokumenter med stempler stadig mest udbredte.

Den mulighed, som vores kunder fik for selv at oprette og udskrive certificerede eksportdokumenter, medførte mærkbart mindre tidsforbrug og omkostninger, så tjenesten er i dag et uundværligt værktøj for alle eksportører og speditører. Samtidig er tjenesten blevet den standard, som konkurrerende systemer måler sig op mod – uden at nogen af dem dog kan måle sig med QuickCert.

Der er sikker adgang til tjenesten fra en stationær eller bærbar pc eller mobil enhed. De udfyldte dokumenter er lige til at udskrive på jeres egen printer eller hos en bemyndiget tredjepart.

I slipper for at vælge, hvilket handelskammer I vil benytte eller tilmelde jeres firma. Vores gennemprøvede system sikrer, at jeres dokumenter behandles på samme betryggende måde hver gang. Vores system er et ægte "dokument-supermarked": Jeres EU-dokumenter certificeres af London Chamber of Commerce, og i nødvendigt omfang udskriver Blairs sagsbehandlere dokumenterne og indhenter de nødvendige påtegninger på pågældende landes ambassader i London, hvilket giver den suverænt hurtigste sagsbehandling.

Vi tilbyder ligeledes en certificeringstjeneste for arabiske oprindelsescertifikater under brug af den officielle blanket fra Arab-British Chamber of Commerce (ABCC). Kontakt Blair for at høre, om denne tjeneste kan benyttes af jeres filialer. Når først et dokument er blevet autoriseret, kan det benyttes online på samme måde som et EU-certifikat, dog således at det arabiske handelskammer stempler dokumenterne, efter at de er blevet stemplet af den lokale filial af London Chamber of Commerce. I Storbritannien bliver 99 % af alle arabiske dokumenter den dag i dag stemplet manuelt, uanset om de allerede er blevet påført et stempel fra det lokale handelskammer. Samtlige arabiske dokumenter, der behandles gennem Blair og QuickCert, stemples imidlertid af Arab-British Chamber of Commerce (ABCC), hvilket skærer mindst et døgn af sagsbehandlingstiden.

Dertil kommer, at vi afholder gratis internetbaserede og fysiske kurser over hele Europa – kontakt os for yderligere oplysninger.

© 2014  Blair Consular Services  All Rights Reserved

Web Design  31point4